Netværk og temamøder

Skolernes Udviklingscenter afholder netværks- og temamøder for ledelser, lærere, pædagoger og ressourcepersoner inden for forskellige fag og temaer.

Skolernes Udviklingscenter afholder netværks- og temamøder for ledelser, lærere, pædagoger og ressourcepersoner inden for forskellige fag og temaer.

Har du ansvaret for at holde dig ajour inden for et fagområde på skolen, hvor du er ansat? Vil du holdes opdateret på kommunale indsatser inden for fagområdet? Vil du inspireres af, hvordan andre grundskoler i Randers kommune arbejder med et givent fagområdet, og vil du give dine gode erfaringer videre?

Skolernes Udviklingscenter afholder netværksmøder og temamøder fordelt over hele skoleåret for ledere, lærere, pædagoger og ressourcepersoner inden for en række fag og temaer.

Netværks- og temamøderne bidrager til understøttelse af pædagogisk praksis på skolerne gennem opdatering og/eller genopfriskning af viden, dialog, videndeling og sparring inden for det pågældende fag eller tema. På mødet lægger vi op til aktiv og inddragende deltagelse fra de fremmødte, hvor tid til drøftelse og videndeling prioriteres højt.

På samme måde indgår skoleledelserne i netværk for henholdsvis skoleledere, vice- og afdelingsledere og fritidshjems- indskolings- og SFO-ledere. Derudover er der ligeledes netværk for skoler med specialklasserækker. Der afholdes temamøder for ledere med administrative opgaver. Også her prioriterer vi, at der er mulighed for såvel nye input som videndeling og erfaringsudveksling på tværs af skolerne.

Du kan læse mere om indholdet på møderne for det pædagogiske personale under hvert enkelt netværk og temamøde. Her finder du også link til tilmelding.

Har du brug for hjælp til tilmelding? Se vejledningen her.